Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Lokal undervisningsplan for Dannelsesfag


Hvordan tilrettelægges undervisningen for Dannelsesfag på Haslev Privatskole?

Dannelsesfaget har til formål at støtte elevernes personlige, sociale og kulturelle udvikling. Gennem faget arbejder eleverne med at forstå sig selv og andre, udvikle empati, tage ansvar, reflektere over egne og andres handlinger samt blive aktive og bevidste deltagere i et demokratisk samfund.

Faget tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfaringer og bygger bro mellem skolefaglig viden, livsforståelse og samfundsengagement. Det styrker elevernes identitet og værdimæssige ståsted og giver dem redskaber til at navigere i en kompleks og foranderlig verden.

 

Indhold

 

Dannelsesfaget indeholder temaer og forløb, der kredser om:

  • Personlig dannelse: selvforståelse, ansvar, følelser, identitet og integritet.
  • Social dannelse: relationer, fællesskab, konflikthåndtering, respekt og samarbejde.
  • Etisk og eksistentiel dannelse: værdier, livssyn, etik, ansvar over for sig selv og andre.
  • Demokratisk dannelse: medborgerskab, rettigheder og pligter, samfundsforhold, ytringsfrihed og aktiv deltagelse.
  • Kulturel dannelse: forståelse af egen og andres kultur, historie og traditioner.
  • §7-fag:
    • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
      • Krop, identitet, grænser, følelser, relationer, seksualitet og trivsel.
    • Færdselslære:
      • Ansvarlighed, regler i samfundet, sikkerhed og samspil i hverdagen.
      • F.eks. tema om "den gode trafikant", sociale spilleregler eller "færdsel og ansvar".
    • Uddannelse og job:
      • Identitet, livsvalg, fremtid, drømme og kompetencer, som eleverne skal reflektere over i forhold til uddannelsesvalg og erhvervsliv
      • Uddannelsesvejledning

Vil du vide mere?

Hos os lægger vi stor vægt på at vores elever får styrket deres faglighed gennem tidssvarende og underholdende læringsmetoder. Ønsker du at vide mere, så er vi gerne behjælpelige med at besvare eventuelle spørgsmål vedrørende undervisningen eller det enkelte klassestrins læseplan. 

Undervisning

Fag på skolen

På Haslev Privatskole har vi undervisning i mange forskellige almene, praktiske, musikalske og kreative fag.

Billede af elev der løser matematikopgave med centicubes

Sådan underviser vi

Eleverne oplever en varieret og faglig god undervisning, med forskellige læringsmetoder.